Gordon Neufeld beskriver fire slags børn, der ser forskellige ud. Det første er kontrollerende. Det andet tager sig af de svage. Det tredje skal altid være først og bedst. Det fjerde dominerer ved at udnytte andres svagheder. Ifølge Gordon drives de alle af alfainstinkter.
Tilknytning findes for at gøre omsorg mulig. Tilknytningsinstinkterne deler sig i to: alpha mode (alfatilstand), hvor man tager sig af andre, og dependence mode (afhængighedstilstand), hvor man tager imod omsorg. Gordon beskriver tre måder, alfainstinkterne kan gå skævt på. De kan blive et fast træk. De kan blive aktiveret uden for en relation, hvor der gives omsorg. Og de kan blive brugt som forsvar mod sårbarhed og rette sig mod andres svaghed. Det sidste er mønstret bag mobberen.
Et barn med et alfakompleks er svært at lede, fordi det ikke tager imod retning. Gordons pointe er, at løsningen ligger i relationen og ikke i teknikker. Barnet skal være knyttet til voksne og kunne være afhængigt af dem.
